| Sex uden kærlighed
De to forfattere til bogen: Forsvar for fællesskabet mener,
at velfærdssamfundet kan overleve og udvikles med en bedre
prioritering. Det kan ske uden højere skat, og det kan ske
ved at fokusere på få kerneydelser inden for uddannelse,
sundhed, omsorg til børn og ældre, samt hjælp til dem (de få),
der ikke kan klare sig.
Søren Pind ønskede - ikke overraskende - et opgør med
velfærdssamfundet, og lancerede det liberale projekt:
Der er intet vigtigere end at skabe sine egne muligheder
og sit eget liv.
Reimer Bo Christensen efterlyste en definition af begrebet
solidaritet, som han spottede, at oplægsholderne havde undladt
at tage i deres mund.
Forfattere til ”Forsvar for fællesskabet” talte om solidaritet med ”de andre” - de få, som har svært ved at klare sig selv.
Søren Pind var mere klar:
"Begrebet solidaritet emmer af undertrykkelse og tvang. Ordet er belastet af de, som har udført det".
Benedicte Toftegård fra Aller Tryk syntes, det var synd for Pind! "Det er synd, at Søren Pind ikke har oplevet den varme, der ligger i solidaritet. Det er ligeså dejligt og ligeså forpligtende
som kærlighed. Men fællesskab uden forpligtelse - det er som sex uden kærlighed".
Læs mere om konferencen på LO-Skolen i MedieGrafisk nr. 1 der er på gaden den 13. februar, samt her på hjemmesiden.
Til forsiden
|